Dette kursus er et lynkursus i organisationsforståelse.
Formålet og vinklingen er at give deltagerne bedre forudsætninger for at forstå de organisationer, de enten søger ind i eller har været en del af tidligere. For at gøre os "smarte" i forhold til at forstå organisationer gennemgår vi organisationsteoriens klassiske områder: Organisationens kultur, ledelse og sociale strukturer i organisationen, og organisationers omverdensrelationer.
Efter at have givet denne faglige introduktion sættes deltagerne i gang med at undersøge organisationer/virksomheder, som de kunne tænke sig at arbejde indenfor, og stillinger de kunne tænke sig at søge.
Deltagerne individuelle jobsøgning eller karriereplanlægning kvalificeres ved at de arbejder med tre spørgsmål, som kunne være relevante for at forstå hvad det er for en organisation, de søger ind i:
1. Hvad kendetegner tilsyneladende organisationen i form af ledelse, samarbejde, omverdensrelationer og arbejdets organisering?
2. Hvad vil være gode spørgsmål at stille ved virksomhedskontakt for både at demonstrere organisationsforståelse og få vigtig information om hvad det er for en organisation, man overvejer at søge ind i?
3. Tror deltageren at hun eller han vil trives i denne form for organisation? Er organisationen et godt match for deltagere i forhold til fx kultur, struktur og ledelse?
Det faglige indhold er en kompakt og tilpasset version af bachelorkurset "Virksomhedens Organisation" (HA-RUC) (40 lektioner).
Copyright © All Rights Reserved